Herunder får du nogle tips og tricks, så du selv kan løse nogle af tingene

Hård hud (callositet).

Der er flere årsager til at man danner hård hud. En almindelig årsag er at det tryk og pres fødderne udsættes for alene når vi går og står, eller fordi vores fodtøj ikke passer optimalt til føddernes facon og størrelse. Herved sker der en varme og friktion, som får kroppen til at danne flere hudceller for at beskytte huden mod den skadelige trykpåvirkning.
Andre årsager kan være en vis arvelighed (i nogle familier ses der en større tendens til at udvikle hård hud på fødderne).
Hvis man har fejlstillinger eller foddeformiteter har man også øget risiko for hård hud i de områder hvor der er ekstra belastning.
Af andre årsager kan nævnes: visse former for medicin, hudsygdomme, aldersforandringer eller hormonelle ændringer, som kan medvirke til at man danner mere hård hud.

Ting du selv kan gøre:
Hvis man selv sliber på huden med en fodfil, dannes der varme og dermed øges produktionen af nye hudceller – og der dannes endnu mere hård hud. Man skaber på den måde en ”ond cirkel”.
Se på dit fodtøj. Måske er dine sko for smalle, korte eller spidse så dine tæer presses ind mod hinanden.
Jeg vil anbefale at du lader fodbehandleren fjerne den hårde hud, men hvis du VIL gøre noget selv, så anbefales brug af pimpsten på våd hud (f.eks. i forbindelse med brusebadet). Husk også at holde huden på dine fødder smidig og blød med creme.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Det vigtigste er at forsøge at finde ud af hvorfor, der dannes hård hud. På den måde er det måske muligt at forebygge det på længere sigt. Den mest effektive behandling af hård hud er regelmæssig beskæring.

 

Ligtorne (clavi).
Der findes omkring 6 forskellige former for ligtorne.
De mest almindelige er den hårde ligtorn (clavus durus), som med tiden kan udvikle sig med indvækst af nerver og blodkar (clavus vascularis og clavus neurovascularis). En anden almindelig form for ligtorn er den bløde ligtorn (clavus molle) som sidder mellem tæerne.
Årsagen til ligtorne er at der forekommer så meget pres og tryk på et mindre område, hvor der i forvejen er hård hud. Man kan sige, at ligtorne er en videreudvikling af hård hud, som nu begynder at arbejde sig dybere ind i huden, som en ”torn” af hård hud.

Ting du selv kan gøre:
Se på dit fodtøj. Måske er dine sko for smalle, spidse eller passer ikke til din fods facon.
Hvis man ikke gør noget ved årsagen, eller får beskåret ligtornen regelmæssigt, kan ligtornen arbejde sig helt ind til knoglen, eller der kan opstå infektion.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Ved at beskære den hårde hud omkring ligtornen, samt fjerne så meget som muligt af selve ”tornen” kan man med tiden få bugt med ligtornen.
Man kan også aflaste det område (med bløde såler eller indlæg, tåbeskyttere m.m.) hvor der er stort tryk. Men igen er det vigtigt at finde ud af hvorfor der er kommet en ligtorn (for smalle sko, høje sko, fejlstillinger eller deformiteter). Beskæring er en symptombehandling som lindrer smerterne her og nu, men fjernes årsagen til ligtornen ikke, vil den desværre komme igen.

 

Nedsunket forfod (pes plano transversus).

Nedsunket forfod kan ofte være direkte følge af hammertæer. Der sker det at trædepuden (fedtpuden) under forfoden, bliver presset op på siden af ledhovederne samtidig med at trækket fra senerne presser forfoden ned. Det bevirker at man får smerter, eller en brændende fornemmelse under sin forfod når man går. Det kan føles som man ”går på nåle”. Når man ikke længere har den beskyttende trædepude som stødabsorbering, føles det som at gå direkte på knoglehovederne. Andre årsager til nedsunket forfod er leddegigt, hulfod, og fodtøj som er for smalt eller højhælede sko.

Ting du selv kan gøre:
Undersøg om dit fodtøj er for smalt og småt. Du kan tegne din fods omkreds på et stykke papir og lægge papirsålen ned i din sko. Hvis papiret bliver foldet/krøllet i kanten, kan du se at skoen er for lille. Du kan også tage højre sko og lægge skoens sål mod din venstre fodsål. Der skulle gerne være "luft" omkring foden og sålen, da skoen ellers er for smal.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Ved nedsunket forfod dannes der ofte hård hud og ligtorne under forfoden. Den hårde hud og ligtornene kan jeg beskære regelmæssigt. Jeg kan vejlede dig i hvordan du kan aflaste de ømme fødder med bløde såler. Hvis du har hammertæer der ikke kan strækkes ud, eller hvis forfodsfaldet er mere udtalt, skal du kontakte din praktiserende læge med henblik på henvisning til speciallæge. Her vil det blive vurderet hvilken behandling der er bedst for dig (operation, indlæg, stiv forfodsgænge, håndsyede sko osv.). 

 

Hammertå (digitus malleus).

En hammertå ser nærmest ud som en klo. Hvis en eller flere tæer bøjer i leddet, kaldes det en hammertå. Enten kan tåen rettes ud (en mobil hammertå), eller også kan du ikke rette tåen ud (en rigid hammertå). Det er kun når tåen ikke kan rettes ud, at løsningen kan være operation hos speciallæge (senen i tåen overskæres eller det stive led i tåen fjernes ved operation). Der er flere årsager til at man udvikler hammertæer, men oftest er det fordi ens sko er for små og korte så tæerne ikke kan rettes ud i skoen. Andre årsager er leddegigt, hulfod og spastisk lammelse.

Ting du selv kan gøre:
Hvis hammertåen kan rettes ud, kan du selv lave nogle øvelser hvor du med fingrene strækker tæerne ud i normal position. Igen er det vigtigt at se på de sko du bruger til daglig. Måske er det skoene der er årsagen til at du har fået hammertæer? Få din praktiserende læge til at vurdere om operation er påkrævet, hvis tæerne ikke kan rettes ud. Din læge kan i det tilfælde henvise dig til en speciallæge.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Når man har hammertæer er der risiko for at udvikle hård hud og ligtorne. Jeg kan beskære den hårde hud eller ligtorne regelmæssigt så det lindrer smerter og ubehag. Der kan også vejledes i hvordan man aflaster og beskytter oversiden af hammertåen, da tåen ofte bliver trykket oppefra af skoens overlæder.

 

Skæv storetå (hallux valgus).

Når storetåen drejer skråt ind mod de andre tæer, bliver foden nærmest spids og der fremkommer en knyst ved storetåens første led (grundled/ MP-led). Det kaldes en skæv storetå. Oftest skyldes det, at man går i sko som er spidse eller for små (så storetåen bliver presset ind mod nabotæerne). Der ses en vis arvelighed, men også sygdomme som diabetes og gigt kan disponere for det. Når først man har fået en skæv storetå, kan det være svært at finde fodtøj med plads nok, da forfoden ændrer facon og bliver mere bred. Mange er også kede af den måde deres fod er kommet til at se ud på. Lægen kan henvise til operation hos ortopædkirurg. Desværre er der nogle der oplever, at storetåen efter nogle år vender tilbage til samme skæve position.

Ting du selv kan gøre:
Først og fremmest er det vigtigt at man ikke bruger for små og spidse sko til daglig, men gemmer dem til festlige lejligheder. Hvis storetåen er begyndt at blive skæv og stadig kan presses tilbage til normal position, kan man med fordel bruge en skinne (natskinne), der trækker storetåen på plads. Du skal blot være opmærksom på, at du skal starte langsomt op når du bruger natskinnen (start med 30 minutter). Ellers kan du godt få ondt i storetåens muskel. Det svarer til at træne en muskel du ikke er vant til at bruge. Man kan også selv lave nogle øvelser hvor man træner den muskel, som trækker storetåen ud af. Man kan sige at man vækker hjernens kontrol over musklen. Det er dog en træning som kræver vedholdenhed og koncentration (kan gå et 2-4 måneder før man opnår kontrol).

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Når man har en skæv storetå dannes der ofte hård hud på siden af storetåen, samt de steder man belaster foden. Det er fordi man går (gangafvikler) på en mindre hensigtsmæssig måde, når storetåen er skæv. Samtidig får man også tryk fra fodtøjet på grund af knystdannelse og fodens mere brede facon. 
Storetåen kan ligeledes skubbe på 2. tåen, så den kommer til at ligge ovenover de øvrige tæer, den kan dermed blive trykket og få hårdhudsdannelse.
Jeg kan beskære den hårde hud, samt vejlede i brug af natskinne eller aflastninger.

 

Fodvorter (verrucae vulgaris).
Fodvorter skyldes et virus (HPV virus). De ses enten som en enkelt fodvorte (solitær vorte) eller flere fodvorter samlet (mosaik vorter). Ofte er der ømhed når man trykker på vorten, specielt hvis man trykker fra siden og ind mod vorten. Kigger man grundigt på fodvorten, kan man se nogle små sorte prikker. Det skyldes punktvise blødninger fra de små blodkar, der vokser ind i vorten (når man går på vorten får trykket de små kar til at briste). Hvis man kigger endnu grundigere på vorten, vil man se at hudens linjer presses udenom vorten. Det er bl.a. det der gør, at man kan se det er en fodvorte og ikke en ligtorn. Fodvorter er meget smitsomme og der går 2-3 måneder fra man er blevet smittet (inkubationstid) og til vorten bryder frem. Man kan både smitte sig selv, så man får flere fodvorter, eller smitte andre via de afstødte hudceller man afsætter når man går barfodet på gulvet i badeværelset eller i svømmehallen.
Det er ikke blodet fra en vorte, der smitter, men som beskrevet de afstødte hudceller, hvilket sker hele tiden.

Ting du selv kan gøre:
Undgå først og fremmest at få smitten ført videre til andre. Du skal så snart du opdager at du har en fodvorte, komme i behandling enten med vortemiddel du køber på apoteket, eller få vorten behandlet (gratis) hos din praktiserende læge. For at undgå smitte, kan du komme klar neglelak udenpå vorten, så du indkapsler virus.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Jeg kan undersøge om det er en fodvorte eller en ligtorn. Der dannes hård hud omkring vorten, som jeg kan beskære. Selve behandlingen kan det bedst betale sig at få foretaget hos lægen, eller ved hjælp af de vortemidler man kan købe på apoteket. Da fodvorter er så smitsomme er det vigtigt at komme i behandling hurtigst muligt. Jeg kan vejlede dig herom.

 

Fodsvamp (tinea pedis).
På fødderne findes der svampe (dermatofytter) som normalt ikke giver problemer.
Hvis fødderne f.eks. bliver fugtige på grund af fodsved, eller hvis man bruger tætte sko hvor huden ikke kan ånde, får svampen gode betingelser for at udvikle sig (idrætsudøvere er f.eks. i risikozonen pga stramtsiddende fodtøj). Ofte ses det mellem tæerne, hvor der opstår revner og ømhed i huden. Svampen kan også dække hele fodsålen (mokkasinsvamp).

Ting du selv kan gøre:
Du skal huske at tørre dine fødder grundigt efter du har været i bad - især imellem tæerne.
Hvis du har tendens til at få varme og fugtige fødder, skal du skifte sko hver gang de virker fugtige (kan være op til flere gange dagligt). Dine sko skal nå at tørre helt, inden du tager dem på igen. Sørg for at der er ordentlig plads og dermed luft til tæer / fødder.
Skift dine strømper hver dag og sørg for at skylle dine fødder i lunken vand dagligt så du holder dem rene (det er ikke en god idé at bruge sæbe hver dag, da det udtørrer huden). Brug af nylonstrømper er uhensigtsmæssigt, da de holder på fugten. Tør hud revner let og på den måde kan svampe og bakterier trænge ind og formere sig. Hvis du har fodsvamp skal dine strømper samt det håndklæde du har tørt fødderne med, vaskes på 80 grader. Fodsvamp smitter.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Jeg kan hjælpe dig med at konstatere om det er fodsvamp, og vejlede dig i hvordan du kan behandle det, eller forebygge at du får det.
Den tørre, afskallede hud kan slibes forsigtigt, så de døde hudceller fjernes. Når huden er slebet glat, er det også lettere at smøre den forebyggende eller behandlende creme ind i huden.
Jeg kan tilbyde svedabsorberende indlægssåler med kulfilter, som også absorberer lugt. Ligeledes tilbydes fodcreme indeholdende svampehæmmende midler.

 

Nedgroet negl (unguis incarnatus).

Neglen er nedgroet, når huden på enten den ene side, eller begge sider af neglen bliver øm og gennemboret af selve neglepladens kant. Ofte går der infektion i det område hvor neglen borer sig ind i huden.
Der kan være flere forskellige årsager til at man får nedgroede negle. Hvis man runder sine neglehjørner når man klipper tåneglene, kan man selv komme til at forårsage nedgroede negle. Andre gange skyldes det, at man har slået eller stødt sin negl hårdt. På den måde kan neglen få uoprettelige skader, der gør at den vokser skævt eller neglepladen bliver fortykket.
Alene fodtøjet kan klemme så meget, at neglen begynder at vokse ind i huden omkring neglen. Det kan også være arveligt betinget.
Der findes 3 former for nedgroede negle:

Ting du selv kan gøre:
Vær omhyggelig med at klippe dine negle lige over, og undgå at runde neglehjørnerne.
Tænk på hvilket fodtøj du bruger. Højhælede og spidse sko medvirker til at tæerne presses frem i skoen. På den måde kommer der tryk mod neglen, hver gang man tager et skridt. Hvis dine negleomgivelser bliver ømme, røde, varme og hævede skal du kontakte din læge, som kan sætte dig i behandling med antibiotika.
Hvis bøjlebehandling ikke fungerer, kan det være bedst med operation (negleresektion) hos en speciallæge. I lokalbedøvelse fjernes neglecellerne i siden af neglen. På den måde bliver neglen smallere og vokser derfor ikke ind i huden mere.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Først og fremmest kan man prøve at klippe og slibe neglen samt kile neglehjørnerne, og på den måde ændre spændingen i neglen. Nogle gange er det nok til at neglen retter sig og vil samtidig hurtigt lindre smerterne fra negleomgivelserne.
Hvis det ikke er nok, kan jeg fremstille en lille metalbøjle. Ved at fastgøre bøjlen til neglen, kan man løfte neglen lidt og på den måde holde den fri af hudomgivelserne mens neglen vokser ud. Man skal have korrigeret sin bøjle ca. hver 6. uge.

 

Neglesvamp (onychomychosis).

Der findes et utal af neglesygdomme, men dette er den mest almindelige. Neglesvamp trives hvor der er varmt og fugtigt (varme, tætsluttende sko). Fodsvamp kan desuden brede sig til neglene og give neglesvamp.
Neglesvamp er smitsomt, og hvis det ikke behandles kan det sprede sig til de andre tånegle. Der er risiko for at den angrebne negl løsner sig, eller neglen bliver misdannet og fortykket. For at være sikker på om man har neglesvamp, kan man få sin praktiserende læge til at sende et stykke af neglen (negleskrab) til dyrkning og mikroskopi.
Neglesvamp kan behandles med tabletter (systemisk behandling), eller ved at behandle selve neglen med negleolie indeholdende svampehæmmende midler.

Ting du selv kan gøre:
Hold dine fødder rene og tørre. Skift dine strømper dagligt eller flere gange dagligt, hvis du har tendens til fugtige fødder.
Undgå at bruge sko i syntetisk materiale hvor huden ikke kan ånde.
Skift sko hyppigt så de kan nå at tørre helt. Det frarådes kraftigt at forsøge sig med gamle husråd som Atamon, da man risikerer at udvikle allergi overfor Atamon (det vil sige, at du ikke kan tåle fødevarer der indeholder den form for konservering).
Man skal være tålmodig og konsekvent, når man behandler neglesvamp med negleolie. Alt det syge neglevæv skal først vokse ud, før man er færdigbehandlet. En negl er længe om at vokse ud (3-6 måneder på unge og længere tid på ældre, samt ved nedsat kredsløb eller diabetes).

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Der foretages en grundig oprensning under og omkring neglen. Ved at fjerne så meget som muligt af den svampeinficerede negl, bliver det også lettere at behandle neglen med et lokalt svampemiddel efterfølgende. Desuden bliver neglen også pænere at se på, når den slibes glat. Man undgår også at neglen hænger fast i strømperne og dermed risiko for negleløsning.

Fortykket negl (onychauxis eller onychogryosis).

Der kan være flere årsager til at neglene bliver misdannet, men ofte skyldes det at man har skadet sin tånegl enten ved at tabe noget ned over foden, eller har slået/stødt sin tånegl hårdt på et tidspunkt.
Alene fodtøjet kan også øve hårdt tryk og slag (træsko eller løb). Når først neglecellerne der danner selve neglepladen er blevet ødelagt, er skaden uoprettelig og neglen vil blive ved med at være fortykket eller misdannet.

Ting du selv kan gøre:
Man kan ikke gøre noget når først neglen er blevet kronisk fortykket. Det vigtigste er at undgå yderligere forværring. Det gør man ved at bruge sko hvor der er plads til tæerne, så overlæderet ikke trykker på neglene.

Hvis årsagen til at neglen er fortykket skyldes neglesvamp, vil neglen blive normal igen når neglesvampen er behandlet og den nye, raske negl er vokset ud.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Ved at slibe neglen så den bliver mindre tyk, ser den pænere ud og generer mindre hvis den for eksempel har boret sig ind i nabotåen. Samtidig undgår man, at den tykke negl trykker for meget på huden nedenunder neglen - her kan der også kan dannes ligtorne (peri- og subunguale clavi). Ved at slibe neglen tyndere undgår man at den med tiden udvikler sig til en nedgroet negl.

 

Hælspore (Fascitis plantaris).

Når man har en hælspore, giver det en skarp, stikkende og brændende smerte under hælen når man sætter hælen i underlaget ved gang. Smerterne er værst når man lige har hvilet foden. Når man har gået lidt på foden, er det som om smerterne bliver lidt mindre. Smerterne vil dog tage til igen, når man har gået på foden i nogen tid.
Årsagen til hælspore skyldes en overbelastning af fedtpuden under hælballen. Det minder om en betændelsestilstand (inflammation), dog uden tilstedeværelse af bakterier. Man kan i nogle tilfælde se en let hævelse og rødme i den del af hælområdet, der er involveret.
Ofte er den belastning, der ligger til grund for at udvikle hælspore: overvægt, løb, eller anden idrætsudøvelse hvor hælen belastes, samt foddeformiteter som hulfod (pes cavus) eller platfod (pes planus valgus). 

Ting du selv kan gøre:
Det hjælper at hvile foden og aflaste hælen. Det kan man gøre ved at bruge bløde såler eller indlæg der aflaster hælområdet. Hvis du har mange smerter kan du for en kort periode have gavn af Ibuprofen/Ipren, da denne medicin er betændelseshæmmende. Man skal blot huske på, at medicinen ikke helbreder, men kun dulmer smerterne. I øvrigt skal man være opmærksom på at ikke alle tåler denne slags medicin (bl.a. hvis man har tendens til at danne for meget mavesyre eller mavesår). Hvis man ikke gør noget, og lever med smerterne vil tilstanden gå over af sig selv i løbet af 2-3  år. Det er dog længe at vente da aflastning af hælen på en korrekt måde, vil få bugt med smerterne (for langt de fleste) på kun nogle uger eller få måneder.

Hvordan kan jeg afhjælpe problemet?
Ved at vejlede dig i hvordan du aflaster din hæl korrekt og hjælpe dig med at få de rigtige såler eller hælaflastning.

 

Ovenstående er altsammen noget, jeg selvfølgelig også kan assistere dig med. Kontakt mig gerne for hjælp med fødderne.

© Pias Fodklinik Bogø, Møn og omegn. CVR 38799894

Bragt til nettet af et venligt nabolag